Hvad er en fødselstavle?
En fødselstavle er en mindetavle om den dag barnet blev født, og viser typisk barnets navn, fødselsdag, vægt, længde og fødselstidspunkt. En fødselstavle er et skønt minde om den første tid og bliver senere noget, som barnet synes det er sjovt at kigge og pege på.
En fødselstavle er en oplagt gaveidé
Storyworks designer unikke fødselstavler i papirklip med fine børnemotiver. Vores fødselstavler er en god gaveidé til baby og nybagte forældre, for eksempel som gave til barnedåb eller navnefest, eller til barnets første fødselsdag. Hvis man kender barnets fødselsdata kan man give en smukt indrammet fødselstavle som gave til den nyfødte baby. Hvis barnet endnu ikke er født eller man ikke har informationerne, kan man give et gavekort, så forældrene selv kan vælge motiv og farve til barnets fødselstavle.
Fødselstavler med børnemotiver
Vores fødselstavler er håndtegnede og fås i en række forskellige børnemotiver. Alle vores fødselstavler har mange spændende elementer at kigge på, som vil fange barnets øje. Vælg imellem vores mange fødselstavlemotiver og sammensæt de farver, der passer bedst til børneværelset.